Begyndelsen på retsprincippet kom med Niels Neergaards venstreregering i 1920'erne. Der havde længe været optræk til en reform af alderdomsforsørgelsesloven og denne kom i 1922. Her indførtes aldersrenteloven, hvor alle borgere over 65 og under en bestemt indtægtskilde nu fik et retskrav på at modtage en bestemt aldersrente. Denne betegnelse skabte et brud med det gamle princip om almisse. Alderesrenten blev finacieret over skatteindtægter, selvom der var mange i Venstre, der hellere så, at borgerne selv indbetalte til en forsikringsordning.

Se også Tidslinje over udviklingen af velfærdsstaten.