I 1970'erne var det skat, arbejdsløshed og andre økonomiske spørgsmål, som bekymrede de fleste vælgere. I 1990'erne var det velfærdsspørgsmål. Velfærd optager i høj grad danskerne, og det er en af grundene til at Jørgen Goul Andersen har studeret danskernes holdning til velfærdsstaten.

Velfærdsstaten inderholder ting som pension, sygehuse, hjemmehjælp, uddannelse osv. Danskerne er generelt positive over for velfærdsstaten og det er ofte spørgsmål om dette som bliver rejst for politikerne. Dog er befolkningen ikke interesseret i omstruktureringer eller nedskæringer, angående velfærdsstaten.
En af grundene til befolkningen også er positive over for den danske velfærdsstat (den universelle) er, at politikerne, ligegyldig ideologi, er enige om, den danske velfærdsstat og dens eksistens. En ting politikerne er uenige om, er hvordan velfærdsstaten skal finanseres.
Ud fra tabel 12.1 på side 207 af opinionsbalancer (Demokrati, magt og politik) kan det ses at der er en bred enighed om, at der skal større finansering på de forskellige velfærdsområder, fx. sundhedsvæsnet, uddanelse og hjemmehjælp. Men derimod mener mange, at vi skal spare på poster som, bistandshjælp og dagpenge.
Ifølge tabel 12.2 s. 208, kan vi se at middelklassen er den gruppe, der synes bedst om velfærdsstaten, da det er dem der får mest ud af den.