Den danske revolution


I slutningen af 1800-tallet begyndte revolutionerne i USA, Frankrig og England at påvirke Danmark, her slog industrialiseringen igennem. Pga. ny teknologisk viden og befolkningsvækst kom der øget produktion. Der skete store landboreformer i slutningen af 1700-tallet, og stavnsbåndet, bønder der blev tvunget til at binde sig til herregårde, blev ophævet. Pga. dette og andre reformer fik bønderne nu meget større frihed. Fæstebønderne begyndte at købe den jord de arbejdede på, og i 1818 var 60% selvejede. Danmark holdte sig neutrale i krigene mellem stormagterne, og købmænd kunne derfor tjene mange penge på skibsfart.
Danmark blev dog involveret i Napoleonskrigen i 1807, (på fransk side). I 1830 begyndte det akedemiske, liberalistiske borgerskab at gøre op mod enevælden. Protesten mod enevælden kom samtidig med en nyfunden nationalfølelse, pga. problemer med Slesvig Holsten. Nationalfølelsen fremmede ønsket om demokrati, og i 1848 opgav kongen FrederikVII sin magt. I 1849 fik Danmark en ny grundlov, hvor kongen skrev under på parlamentaristisk demokrati.
Den lovgivende magt kom nu til at ligge hos et landsting og et folketing, mens den udøvende lå hos ministre.