Den Franske Revolution
Hvorfor opstod revolutionen?
Den franske revolution gik helt overordnet ud på at gøre oprør mod kongens enevældige magt og sikre, at der i stænderforsamlingen blev mere lighed også til den øvrige befolkning og ikke kun til 1 og 2. stand.
1. stand er de gejstlige, som er præsterne og de øvrige folk som hører under kirken, (ca. 100.000).
2. stand er alle de adelige, som for eksempel kongen, baroner osv., (ca. 400.000)
3. stand er de borgerlige/bønderne, som er den øvrige befolkning, (ca. 24.500.000)
Den Franske Revolution - stænderforsamlingen
Igennem 1700-tallet i Frankrig var der en markant opdeling af klasserne i samfundet, der var et stort spring fra de gejstlige til befolkningen – fra 1. stand til 3. stand. Den franske befolkning havde ingen stemmeret i det franske samfund pga. den opdeling der var, magten lå ved 1 og 2 stand + ved kongen.

2/3 af befolkningen i Frankrig gik under navnet ”menu peuple” som betyder småfolk, den lavere klasse i samfundet som f.eks. håndværkere, små handler, svende, tjeneste folk, gadeludere og kriminelle. Mange i underklassen og småborgerskabet levede på eksistensminimum, som betyder, at de levede med lave indkomster og lave lønninger og under inflationen i slutningen af 1700-tallet(prisstigninger på varer, og ens penge bliver mindre værd), gik de fleste familiers penge til brød som var et vigtigt næringsmiddel.
Oveni at pengeforholdene var dårlige så var boligforholdene det også, ofte var det små 1 værelses som lå midt i slumkvarterne. Deres arbejdstider var lange, ofte 14-16 timer om dagen og tit blev arbejdsdagene afbrudt af fridage i forbindelse med kirken. Mange af disse mennesker som levede i disse områder var analfabeter og havde ingen politisk holdning. Når fødevareindustrien hævede priserne blev der opført demonstrationer, hvilket militæret hurtigt fik nedkæmpet – men sommetider gik myndighederne ind og satte en pris fast på de bestemte varer for at holde ro og orden i byerne.
Frankrig var et rigtigt landbrugssamfund med 85 % bosat i landsbyerne, hvor de fleste selvfølgelig var bønder, men dog ikke alle. Bønderne var ikke ens bønder, men der var meget forskellige ejendomsforhold og levevilkår. Deres arbejde gik ud på at ”betale” til overklassens luksus vha. af skatter og utallige afgifter. Som om det ikke var hårdt nok i forvejen for bønderne at arbejde på at tjene ind til dagen og vejen og afgifter osv., som de skulle betale videre, så var landbruget ineffektivt, fordi man udnyttede jorden dårligt.
Der var en klar opdeling af jorden i Frankrig, bønderne ejede 40 % af jorden, kirken 10 %, adelen 25 % og velhavende borgere 25 %. For en bonde var der sjældent jord nok, fordi der jo var så mange bønder, og derfor måtte man ud og skaffe arbejde ved andre bønder eller prøve nye erhverv. En af grundene hertil var også, at bønderne i 1766 skulle aflevere 40 % af deres produktion til nogle af dem højere oppe i samfundet. Det blev værre for bønderne, det steg i 1788 til mellem 70 og 75 %!
Den kapital gik udelukkede til at betale for overklassens overforbrug. Oven i dette så havde de privilegerede stænder skattefrihed, og derfor var man nødt til at presse endnu mere skatten for bønderne. Det var således bønderne, som udgjorde flertallet af skatteborgere. Hvis en godsejer manglede penge bl.a. fordi landbruget jo var ineffektivt, så kunne de sætter afgifterne op på de len (jord som kongen udlejer til herremændene/adelen), de havde. Den udnyttelse af disse rettigheder vakte stor vrede i bondebefolkningen og har haft meget indflydelse på den vrede bønderne rettede mod herremændene efter revolutionens udbrud.
Toppen af borgerskabet bestod hovedsageligt af store købmænd, bank/finansfolk, jurister, fabrikanter, læger og embedsmænd, altså de uddannede. Storborgerskabet levede ligesom de adelige med luksusvarer og tjenestefolk. Ved enten at købe statsgodser eller gifte sig ind i adelen blev de stille og roligt en del af adelen. Der var dog en stigende utilfredshed blandt borgerskabet omkring den gammeldags merkantilisme, som begrænsede borgerskabets økonomiske fremgang og deres sociale status selvom de stod stærkere rent økonomisk end mange af de adelige.
De privilegerede stænder bestod af adelen og de gejstlige. Der var ca. 120.000 gejstlige og 400.000 adelige med forskellige yderligere inddelinger (bisp, præst, højadel, lavadel osv.). Kirkens indtægter var skattefri mod en beskeden pengegave en gang om året. Dette skyldtes nok den store folkelige magt de gejstlige havde via. religionen. Der var en klar forskel på den lavere gejstlighed og de høj gejstlige. Den almindelige sognepræst levede som en normal bonde (groft sagt) og en bisp levede som en adelig med luksus osv. Dette var der en generel utilfredshed med, at kirkens penge blev brugt på luksus til de høj gejstlige i stedet for at bruge pengene på at hjælpe de syge og fattige. Kirken stod også ca. for en tredjedel af statens indkomster.
Adelen var den politiske magtelite på tidspunktet og var meget bevist om at de lå i den højeste stand, de var desuden meget beviste om at det ”blå” blod ikke skulle blandes med pøblen, altså de adelige med de normale mennesker i samfundet.

I 16-1700-tallet begyndte en tid som er kendetegnet: ”Oplysningsfilosofien”, som gik ud på, at en masse filosoffer, videnskabsmænd og forfattere kom med en masse nye ideer og teorier som lagde vægt på, at man skulle gøre op med de menneske-, verdens- og samfundssyn man havde. Det er blandt andet her, at liberalisme fik sit spring. Man skulle være mere fri og uafhængige, og have privat ejendomsret. Den private ejendomsret var særlig vigtig for bønderne, som på dette tidspunkt var underlagt en tyrannisk herregårds ejer som bønder skulle betale en masse penge til. Magten skulle overlades til folket og filosoffen Montesquieu forslog om at magten skulle deles mellem den udøvende, lovgivende og dømmende magt. Altså, der skulle en ”regering”, ”dommere” og ”politiinstans” i stedet for en enevældig konge som beslutter alt.
En af de mest betydningsfulde filosoffer som forgangsløber til revolutionen var Jean-Jacques Rosseau som sagde at der skulle mere politisk lighed til i form at direkte demokrati og begrænsning af den private ejendomsret.

Hvad startede revolutionen?
Der er i Frankrig en finansiel krise pga. de krige som de havde ført, og var kommet gæld. Ludvig den 16. kunne ikke få 1. og 2. stand til at hjælpe med at betale gælden, så han var nødsaget til at indkalde til stænderforsamling for at løse problemet. De forskellige stænder i samfundet, indsendte breve i 1788-89 til deres repræsentanter i deres stand. 1. og 2. stands breve gik ud på at bevarer deres rettigheder og de ville beholde deres magt, som den var, men hvor 3. stand ville have, at det skulle være lige mellem alle stænderne, sådan så det ikke kun var 1. og 2. stand der sad på magten, men at 3. stand også fik mere indflydelse i stænderforsamlingen.
Den 5. maj 1789, der mødtes 1, 2 og 3 stand i stænderforsamling, hvor 1 og 2 stand blev repræsenteret af 300 fra hver og i den 3 stand var der 600 repræsentanter, her var der kun 7-8 % som egentlig var bønder og der var også få gejstlige som støttede 3 stand. På dette tidspunkt havde kongen stadigvæk det endelige ord, men han ville gerne ligge pres på stænderne men han frygtede at det ville være for stort et pres på 3. stand og at det skulle medføre et oprør fra 3. stand.
De tre stænder og kongen skulle forhandle omkring hvorvidt 3 stand kunne få mere indflydelse og om enevælden skulle nedskæres. Kongen mente at hver stand skulle have én stemme, men det mente 3. stand ikke fordi at det ville være fair fordi 3. stand indeholder mange flere personer end 1 og 2 stand. Selvom 3 stand protesterede mod kongens beslutning så fastholdt han sit standpunkt – men 3. stand holdt fast på at de ikke ville være med i stænderforsamling (de lavede en form for deres egen stænderforsamling= nationalforsamlingen), før der kom en ny forfatning (boldhuseden). Efter flere dages tøven fra kongen gik han med til stænderforsamling skulle udarbejde en ny forfatning og enevælden var opgivet. Den Franske RevolutionReaktioner på revolutionenKirkens stilling efter revolutionen blev tydeligt reduceret efter revolutionen, da den indtægt under revolutionen blev fjernet. Kirkegodset blev nationaliseret, og det fjernede selvfølgelig et magt-grundlag for kirken, da kirken jo mistede en stor indflydelse. Napoleon lavede en pagt med paven, som holdte kirken under staten og først i 1905, blev kirke og stat adskilt.
Adelen var nok dem, der blev mest ramt af revolutionen, (da det primært var dem folket var ude efter) reformerne begrænsede adelens magt markant, enevælden blev godt nok afskaffet til deres fordel. Adelen mistede – ligesom kirken sine mest markante privilegier, som f.eks. skattefrihed og særregler. Endnu mere markant var det, at det blev ændret, så man ikke kunne være adelig fra fødslen, men det blev baseret på hvor meget jord/gods man havde.
For bønderne og folket var revolutionen en kæmpe succes (dog blev den voldsomt upopulær efter terrorregimet, folket ønskede ro), de fik fjernet hvad der primært undertrykte dem, de fik afskaffet enevældet, og de fik mulighed for at stige op i højere grader, alt efter hvor meget land og hvor store rigdomme de fik arbejdet sig til. Idet de fik fjernet de dikterende høje herre, fik de også liberaliseret systemet, så det blev mere ”borgervenligt”. Staten endte med at tilhører folket, så som man kunne se, blev den franske revolution, en folkets kamp, som de endte med at vinde, det blev startskuddet for de nyere ideologier og for den gamle tanke om at flertallet bestemmer. Man kan sige at det det var herfra, det samfund som vi kender i dag stammer fra, men egentlig var det kun 1 procent a befolkningen, der fik stemmeret, da det kun var mænd med en god indtægt.

En masse af de basale friheder vi har i dag, og sætter så stor pris på, stammer fra konsekvenserne af den franske revolution, bl.a. vores tale- presse- og ytringsfrihed.