For og imod den franske revolution:
I den franske revolution er der selvfølgelig nogle der gerne vil have den indført, mens der er andre der helst vil slippe for den. De største modstandere var selvfølgelig de adelig som stod til at miste meget, hvis ikke alt, af deres magt. De adelige havde ikke meget gavn af et opbrud på stander politikken. Dog var modstanden af revolutionen ikke begrænset til den adelige del af befolkningen, for også bønderne var med på ideen om at revolutionen skulle skydes ned.
Dem der støttede revolutionen var primært den bedre stillede borgerstand, som i forvejen dominerede i forhold til valgreglerne. Dog var det også dem der kunne få mest ud af en ophævelse af standsprivilegierne. Bønderne var også for revolutionen, da den bl.a. fjernede tiendebetalingen til kirken og forpligtelserne overfor herremanden.
Også underklasserne i især Paris var imod revolutionen fordi de ikke havde meget at sige i forvejen, de krævede derfor at man udvidede stemmeretten og desuden ønskede de billigere priser på mad så de selv havde råd til mere.
Kongen var officielt tilhænger af revolutionen, dog prøvede han i 1791 at flygte Belgien af frygt for revolutionen. Han blev stoppet ved grænsen og ført tilbage til Paris, hvor hans troværdighed faldt drastisk, i 1793 mistede han hovedet i guillotinen.
Senere kom Napoleon til magten. Napoleon arbejdede sig faktisk op igennem systemet som man havde skaffet for at eliten ikke var så præget af overklassen i militæret og overtog i 1799 styret i Frankrig ved et statskup. I 1804 kronede han sig så som kejser. I Napoleons regeringsperiode blev ”lighed for loven” som der var blevet kæmpet for i revolutionen afskaffet og Napoleon var enevælde. Napoleon var så succesrig på slagmarken at han i 1810 styrede hele Europa med undtagelse af England og Rusland. Han blev dog slået af russerne i 1812 da han prøvede at angribe dem og blev afsat som følge af tabet. Da han 3 år senere prøvede igen blev han endeligt slået ved Waterloo i Belgien. Napoleon var som sådan ikke en direkte modstander af revolutionen, men derimod en der bare synes at han kunne klare styret bedre, det kunne han da også rent militært, men politisk vil man nok sige at han ikke var specielt revolutionær.
Fra enevælde til folkestyre:
Tankerne omkring revolutionens start begyndte i Oplysningstiden. Den varer fra 1690-1780. I denne periode bliver borgerne mere oplyst. De kræver et folkestyre! Før dette havde man enevælde. Enevælde betyder, at det er kongen der har alt magt, dernæst kommer adelen og efterfulgt af kirken. Men i oplysningstiden gjorde folket oprør. Det var der den franske revolution begyndte. Borgerne var under fremvækst, og derfor angreb de enevælden. På denne måde røg borgernes tilhængelse af kirken også. Der var kommet mere viden, og på den måde, så var der flere og flere mennesker, der begyndte at tro på den naturvidenskabelige forklaring af jordens oprindelse osv. [[#_ftn1|[1]]]
I 1791 efter en masse krige og en masse dårlig høst lod det sig endelig gøre. Der trådte en ny forfatning i gang. I 1791 begyndte revolutionen. I stedet for enevælde byggede det nye Frankrig på ideen om folkesuverænitet, alle love går igennem folket. De havde myndigheden. Magtens tredeling med den lovgivende, udøvende og dømmende magt skulle være adskilt, det var for at sikre folkets retssikkerhed. Der var stemmeret for mænd over 25 år, der havde betalt en vis skat, kvinder havde ingen stemmeret dengang! Kongens udøvende magt blev også indskrænket. Han udnævnte og afskedigede stadig ministrene, men det var dem, der stod for den lovgivende magt. Kongen havde noget der hed suspensivt veto, det betyder at kongen for en hver tid kunne udsætte vedtagelsen af en lov. Enevældens domstole og herremænd blev afskaffet til fordel for domstole med folkevalgte dommere. [[#_ftn2|[2]]] Dog havde kongen derfor stadig meget magt, og var stadig vellidt af folket, da han gik ind for folkestyre, og på denne måde støttede han borgerne.
Dette viser at Frankrig blev lagt helt om politisk. Det var en stor, og en revolutionerende ændring der kom med enevælde til folkestyre. Folket fik en indflydelse på tingene! De kunne stemme og sætte sig ind i tingene. Det var en stor ændring, og et godt stykke på vej til det demokrati, vi har i dag. Der er dog også negative sider. Samfundet var stadig klasseopdelt, og det var jo ikke alle der kunne stemme. Derfor var overgangen fra enevælde til folkestyre ikke lutter idyl, og der skulle meget til for at folkestyre/demokrati som vi har i dag!
Menneskerettigheder:
Inden den franske revolution var samfundet delt op i tre stande. Den første stand bestod af de kirkens folk. Mange af de højeste kirkeposter blev besat af adelsmænd. Disse levede oftest på Versailles og kom ikke så meget i deres kirker og klostre. Der var dog også de præster hvis kirker lå i de mindre byer og som ikke var adelige. Disse havde et meget tæt bånd med bønderne og da revolutionen brød ud stod de også på samme side som bønderne.
Den vigtigste stand var dog anden standen. Denne stand blev man oftest født ind i. Når man tilhørte denne havde man en masse privilegier. Man måtte bære våben, man skulle ikke betale skat, man havde jagtret og en særlig plads i kirken. Ikke nok med dette kunne man også få et højt embede inden for hæren, domstolen eller kirken. Med anden standen fulgte dog et lidt besynderligt privilegium. Dette bestod i at hvis man blev dømt til døden ville man blive halshugget i stedet for hængt som alle gjorde. Mande af dem som tilhørte anden standen boede en stor del af tiden på Versailles og tjente som kongens embedsmænd.
Den tredje stand var den største faktisk af Frankrigs 24 millioner indbyggere tilhørte 23 millioner denne stand. Størstedelen ad denne stand var bønder og landarbejdere. De var frie i modsætning til de danske bønner men skulle så til gengæld betale en masse forskellige afgifter til kongen, adelsmændene og kirken. De skulle betale for at køre på vejene og for at gå på markedet og sælge deres varer. De måtte kun male deres korn, bage deres brød og presse deres vin på godset. Det skulle de også betale for. Desuden havde godsejeren al ret til jagt og fiskeri på deres jord, og bønderne kunne risikere at blive hængt, hvis de skød et dyr i skoven eller fangede en fisk i floden. For landarbejderne var det ikke bedre de havde ikke egen gård som bønderne men kun deres arbejdskraft at sælge og markedet var lille. De flyttede ofte til byerne i håb om et job men mulighederne var ikke bedre der. De som fik job var ofte på fabrikker hvor de arbejdede op til 16 timer i døgnet og stadig kun lige havde penge til at overleve.
Dette siger meget om menneskesynet. Den befolkningsgruppe som ikke bare var størst men også fattigst var den som trak læsset og havde de højere stande brug for penge til fx at betale de store lån som landet havde så blev der taget endnu mere fra tredje stand. Det viser hvor dårligt fordelt goderne i samfundet var og der var ingen sociale sikkerhedsnet og ingen menneskerettigheder som man kunne støtte sig op ad. Disse menneskerettigheder blev først formuleret i 1789. Denne erklæring bliver betragtet som den tredje stands opgør med systemet. Erklæringen består af 17 punkter og tager grund i at alle mennesker har nogle "naturlige, umistelige, uforanderlige og hellige rettigheder" selvom disse hidtil ikke har været respekteret. Erklæringen indeholder mange punkter som samfund i dag er baseret på. Punkter som religionsfrihed, menings- og ytringsfrihed, ret til at deltage i lovgivningsmagten, lighed for loven og retssikkerhed i retsplejen. Sociale rettigheder, som fx beskyttelse mod nød og sult, blev dog ikke nævnt. Kvinderne fik heller ingen rettigheder.
Sat ude af kraft midlertidigt under tyranstyre… genoptaget derefter …
Ideologier:
”En ideologi er et sammenhængende system af politiske eller filosofiske ideer”.
Omkring det 1700 tallet og fra den franske revolution og frem til første halvdel af det 19. århundrede - havde konservatismen brudt med den samtidige liberalisme. Forenklet kan man sige, at konservatismen gav udtryk for det afblomstrende adelskabs ideologi, stillet overfor den liberalistiske ideologi hos borgerskabet.
Liberalismen: som er den ældste af de politiske ideologier og var i kamp for politisk frihed og demokrati i 1700-tallet. Filosofierne mente, at hvis alle gør, hvad der er til deres eget bedste, så vil de i den sidste ende blive til gavn for alle. Liberalismen er dermed en politisk filosofi, der fremhæver værdien af det enkelte fornuftige menneske, hvilket betyder, at statens primære opgave består i at beskytte de enkelte mennesker mod overgreb. Statens rolle bliver dermed at udarbejde love og sørge for at de bliver overholdt, således at folk ikke skader andre eller skaber utryghed og ulykke hos resten af befolkningen. Den liberale grundtanke er, at alle skal have lov til at gøre, hvad de vil, under forudsætning af, at det ikke griber ind i andre personers tilsvarende ret. Mennesket er ifølge liberalismen rationelt, selvstændigt og egoistisk. Ethvert menneske vil altid tænke på sig selv og sine nærmeste før alle andre. Alle er lige, dermed menes der, at alle skal have de samme muligheder for at udfolde sig. Det handler ikke om, at alle nødvendigvis skal have lige mange penge. "Enhver er sin egen lykkes smed”. Derfor en vis økonomisk ulighed er til gavn for at skabe dynamik i samfundet, og med det skaber et større konkurrence på arbejdsmarked.
Konservatismen stamfader hedder Edmund Burke (1729-1797), der i sin tid vendte sig mod Den Franske Revolution i 1789. Konservatismen skal ses som et modstykke til revolutionens pludselige omvæltninger. Ordet ”konservativ” betyder ”at bevare” Dette er også kendetegnende for konservatismen, der mener, at samfundet stort set skal fortsætte med at være, som det er. Samfundet betragtes som en organisme, der ligesom en plante skal have tid til at udvikle sig, idet en voldsom beskæring kan føre til, at planten dør. Det vil sige at konservatismen var. Derfor var konservatismen imod revolutionen.
. For konservatismen er autoriteter vigtige – dette gælder f.eks. i familien hvor faderen skal respekteres for sin erfaring. Ligeledes er det traditionel konservativ politik at være loyal over for kongehuset, kirken og forsvaret, da disse værdier er overleveret fra tidligere. En af grundværdierne i konservatismen er, at borgerne må indordne sig staten og være klar til at acceptere en begrænset handlefrihed. Dermed går de ikke ind for individualisme i samme grad som liberalisterne.


[[#_ftnref1|[1]]] http://www.staff.hum.ku.dk/ingmer/oplysningstiden.htm