Problemformulering
1. Hvorfor startede revolutionen?
2. Hvorfor kunne Napoleon blive kejser, som resultat af en revolution som skulle afskaffe enevælden?
3. Hvordan var Napoleons plan og hvordan udførte han den?
4. Hvordan kunne han bare vandre tilbage efter han blev sat i eksil?
5. Hvorfor forlod Napoleon sin elskede hustru Josephine?

Optakt
På daværende tidspunkt var Frankrigs enevældige konge Ludvig d. 16. Han lavede en aftale med Benjamin Franklin som at gå ind i afhængighedskrigen mod England, det var imidlertid en dårlig beslutning, fordi de endte med at optage store lån. Adel og gejstlighed (kirke) nægtede at hjælpe økonomisk.
I stænderforsamlingerne ville 1. og 2. stand (adel og gejstlighed) ikke opgive deres privilegier som fx skattefrihed, derimod ønskede 3. stand (bønderne) at de skulle opgive dem. Det endte med at 3. stand forlangte en ny forfatning og kongen accepterede det efter en smule tøven. Et par år efter var spændingen stor i Paris (især), blandt andet pga. dårlig høst og mistillid til kongen (rygter). Det resulterede i at befolkningen (3. stand) deltog i nogle demonstrationer hvor de henrettede vagter og protesterende og tvang adelen til at flygte ud af landet. I 1791 trådte en ny forfatning i kraft (magtens tredeling). Den rigere del af 3. stand, som mest bestod af uddannede og velstillede købmænd fik deres vilje, dog var de fattige både på venstre og højre fløjen stadigvæk utilfredse, på den baggrund startede i 1793 et oprør. Samme år forsøgte kongen at flygte ud af landet, men blev opdaget og henrettet i guillotinen.
Nabolandene så det som en trussel og ønskede at Frankrig genoprettede deres kongedømme, de truede med at erklære krig. Frankrig kom dem i forkøbet og erklærede de næste par år krig imod Østrig, Preussen, Holland, Spanien, England.
--

Napoleon blev født i 1769 og havde fra en meget tidlig alder en drøm om at efterfølge alle de store feltherre i historien (Julius Cæsar, Alexander den Store, Karl den store osv.)
Han kom på militærskole i en meget ung alder, han var rigtig dygtig og steg hele tiden i rang. Men han vidste at han ikke kunne få de højeste stillinger, fordi de var reserveret til kongelige og højadelige, og han var selv lavadelig. Han var tilhænger af den franske revolution fordi han allerede dengang vidste at de kongelige og højadelige ville blive henrettet eller afskediget, således kunne han overtage deres stilling.
Europas stormagter synes at Frankrig var blevet en større og større trussel, de ønskede derfor at Frankrig skulle genoprette deres kongedømme. Som svar erklærede Frankrig de europæiske stormagter krig.
Den franske republiks nye leder var Maximilien Robespierre (1758 - 1794), som styrede republikken brutalt og hensynsløst fik tvunget regeringen til at vedtage, at den franske adel og kongefamilien skulle henrettes ved halshugning i guillotinen.
Den 21. januar 1793 blev den tidligere kong Ludvig 16. henrettet i guillotinen og hans dronning blev henrettet i oktober 1793.
Napoleon første militærsejr var ved angrebet imod englænderne i den franske by Toulons, hvor han i modsætning til den franske general fandt på en plan som lykkedes og englænderne flygtede. Pga. sin succes blev han udnævnt til brigadegeneral. Dette var Napoleons første store succes, som førte til utallige krige og forfremmelser.



I sommeren 1794 sluttede urolighederne i Frankrig (henrettelser af kongelige og højadelige, protester osv.), da en politiker ved navn Paul Barras tog magten ved statskup. Han fik afskaffet de tidligere leder af det gamle styre ved henrettelse.
Frankrig lå naturligvis stadigvæk i krig med de europæiske stormagter
I 1795 blev der oprør, hvor en royalisthær (støttet af royale) stormede Paris’ gader og truede med at genindsætte kongedømmet. Kun Napoleon kunne stoppe oprøret. Det hele endte i et blodbad.
Tre uger senere blev han udnævnt til general.
Ikke lang tid efter møder han sit livs kærlighed, Josephine. De bliver gift.
Napoleon var rigtig god til at motivere sine soldater, derfor invadere han blandt også Norditalien. Denne store succes giver ham så meget politisk magt at han i 1799 ved et statskup overtager magten i Frankrig. Han blev til førstekonsul for livstid. Under Napoleons styre blev Frankrig til en stormagt.
Der blev efter 10 år fred i Europa. Napoleons havde efterhånden fået mere og mere magt og ville derfor gerne krones, således at han kunne blive den største monark/kejser i Europa!
I 1804 blev han og hans kone kronet af Paven, fordi han havde allierede sig med ham.
Han var nu hersker over hele Centraleuropa, efterhånden var det kun Spanien og Storbritannien som var imod den store franske stormagt.


Han lod sig skille fra Josephine til trods for deres meget lykkelige ægteskab, pga. de ikke fik nogle børn (han ville ligesom mange andre store ledere give sin arv videre). Napoleon havde dog to stedbørn, en datter og en søn.
Han giftede sig i stedet med den østrigske prinsesse Marie-Louise og hun fik i 1811 en søn, som kunne efterfølge Napoleon som kejser. Den nyfødte fik titlen Konge af Rom.
På samme tid var Napoleons kejserrige på sit højeste. Kejserriget var det største imperium siden Romerriget.
Kun Storbritannien var imod Napoleon, alle andre lande var enten erobret eller lå i alliance. Grunden til at Napoleon ikke ville indtage/erobre Storbritannien var at de havde verdens største krigsflåde og dermed havde Napoleon ingen chance.
Rusland trak sig ud af deres alliance med Napoleon, derfor besluttede Napoleon at invadere Rusland. Det blev en kæmpe fiasko, hvor han mistede 50.000 mand.
De andre lande så en mulig for at bekæmpe deres store trussel, idet han havde haft sit største militære nederlag. De gik derfor sammen i en alliance.
Ved et stort slag blev Napoleon besejret, hvilket førte til at han blev tvunget til at fraskrive sig kongetronen og blev sendt i eksil[[file:/C:/Users/Carl Valentin/Carl!/Skolen!/Mulernes/2f/Historie/Den franske revolution og napoleon Færdig.docx#_ftn1|[1]]] på Elba.


Kongedømmet blev gendannet og Ludvig d. 18. (Ludvig 16.s onkel) blev kronet som konge. Han var en elendig konge. Imens han var i eksil døde Josephine – dette var et stort tab for ham.
NB: Der var en konge imellem Ludvig d. 16 og Ludvig d. 18, nemlig Ludvig d. 17, som kun var konge i to år og aldrig nåede at blive kronet før han døde. Han blev kun ti år.
Et år senere flygtede han fra sit eksil og det lykkedes ham at tage magten – igen! Det lykkedes pga. den store utilfredshed omkring Kong Ludvig, befolkningen ønskede Napoleon tilbage. Det lykkedes ham at komme forbi engelske krigsskibe på Øen, forklædt som en russisk general kom ham ind i Paris, han viste senere sit ansigt og på trods af trusler om at skyde ham indtog han igen magten. Han indførte demokrati i Frankrig.
Alle Europas kongehuse var rystet over at Napoleon bare kunne tage magten tilbage, uden nogen modstand.
Ved et stort slag i Waterloo tabte Napoleon, og måtte igen fraskrive sig tronen og blev sendt i eksil. Han døde 51 år gammel.



[[file:
/C:/Users/Carl Valentin/Carl!/Skolen!/Mulernes/2f/Historie/Den franske revolution og napoleon Færdig.docx#_ftnref1|[1]]] Landsforvist, hvis man vender tilbage kan man risikere fængsel.