Under den begyndende industrielle revolution i England blev den kulfyrede dampmaskine opfundet i 1775 af James Watt, som blev det første skridt imod en egentlig revolution. Indtil da havde man kun brugt muskel-, vand- og vindkraft.
Tekstilindustrien blev nøgleindustrien. Der kom hele tiden en større efterspørgsel på billigt tøj, da befolkningen steg konstant. I 1760 kunne spinderne ikke længere følge med, hvilket fik forskere til i 1765-1775 at opfinde bedre spindemaskiner, der var vand- eller dampdrevet.
Jernindustrien blev også en nøgleindustri. Da maskinproduktionen steg var efterspørgselen på jern stor. Man var nødsaget til at transportere træ fra Sverige og Rusland, da der ikke var nok træ til at udsmelte jern i England. I 1770 lærte man at bruge koks og kul som brændsel, og derfor kunne produktionen udvides, og i 1850 var kulproduktionen steget fra 6 millioner til 60 millioner ton. Da England havde mange kul- og jernminer var det let for dem at benytte disse centrale råstoffer. Sammen med kul og jern var bomuld også vigtig, det transporterede de dog fra USAs sydstater.
Den teknologiske udvikling gjorde, at resten af verden og især landbruget til at starte med (fordi det var det vigtigste erhverv i England på dette tidspunkt) kunne udvikle og effektivisere sig.