Cuba krisen

I starten af 1960'erne var Cuba et ferie paradis for amerikanerne, styret af Batista som var leder af et korrupt styre.
Fidel castro, som var socialist, førte en guerilla krig mod Batistas svage styre. Denne guerilla krig førte til at Batistas styre blev væltet i januar 1959.
Fidel Castro prøver at nationalisere amerikansk ejendom på Cuba, dette medførte at U.S.A. boykotter Cuba og forbød import af cubansk sukker til U.S.A, som var cubas største eksport.
Det var katastrofalt for Cuba, så Fidel Castro henvender sig til sovjetunionen. Sovjetunionen modtager Cuba med åbne arme og redder Cubas økonomi. Det vil sige at Sovjetunionen får en allierede midt i U.S.A.s latin amerikanske baghave.
I U.S.A. laver man en millits på 1500 eksil cubanere, som gik i land i svinebugten og det blev en massakre hvor eksil cubanerne tabte.
1962 blev det opdaget, at Sovjetunionen var begyndt at sætte raketter på cuba.
U.S.A. svarede igen ved at lægge en blokade om cuba, for at forhindre videre forsyninger til cuba og advarede cuba om, de ville tage skrappere midler i brug, hvis de ikke demonterede dem. U.S.A. forventede at den russike flåde ville ankomme, og de ville komme op toppes om Cuba, men den russike flåde vendte om halvvejs.
Præsident Kennedy modtager et brev hvor Sovjetunionen tilbød at demontere raketterne tilgengæld for, at U.S.A. ikke ville angribe Cuba.
Senere ankommer endnu et brev hvor kravene er skæperede. Man ville kun fjerne raketterne hvis U.S.A. fjernede deres i Tyrkiet, og ikke angreb Cuba.
Kennedys broder forslog, at man bare skulle lade som om, man ikke havde modtaget det andet brev. Russerne holdt deres ord og U.S.A. gjorde ligså.
Missilerne blev demonteret uden at Fidel Castro havde noget at sige til det, hvilket han var kraftigt utilfreds med.