Hvorfor skiftede Frankrig politisk styreform?
Og hvordan forløb denne overgang?



vOptakt til revolutionen: Hvad forårsagede den? žMedvirken i uafhængighedskrigen à fattigdom .. Udgangspunkt i Davies ’ og Marx’ teorivhvordan forløb den, med henblik på Frankrigs styreform?ž(forklaring af tidslinje – hvorfor ser den ud som den gør?) v Hvad blev resultatet af revolutionen? 
marx teori:

Dette gjorde, at arbejderklassens stræben efter et bedre samfund blev sat på et videnskabeligt grundlag, modsat tidligere. Ved videnskabeligt forstås den måde hvorved Marx ved hjælp af en kombination af filosofi, økonomi, historie osv. undersøgte, hvordan mekanismer i verden fungerer, og se de forskellige aspekter i deres sammenhæng og bevægelse i stedet for isoleret, og på den måde opnå en sammenhængende forståelse for hvordan verden er opbygget og udvikler sig.


Problemet var at befolkningen og bønderne i Paris gerne ville af med enevældens tyranni. Det gjorde de ved en revolution, hvor den franske (parise) befolkningen skar hovedet af kommandanten og satte hovedet på en stang. Det gjorde man også ved det kongelige kupplaner, efter en ophidset demonstration, bestående af kvinder myrdede de nogle vagter, brød ind på slottet og tvang den skræmte kongefamilie og nationalforsamlingen til at flytte til Paris, så befolkningen kunne lægge pres på begge parter. (erobring af Bastillien). På landet tog bønderne også sagen i egen hånd. De gik i juli måned til angreb på de forhadte herregård det gik især hårdt til i det østlige Frankrig, der var her tale om ”den store rædsel”, hvor mange adelige flygtede ud af landet. Problemet var opstået pga. dårlig høst som havde forudsagt brødmangel og dermed høje brødpriser. Det andet problem var stor statsgæld, fordi Frankrig havde støttet USA da de skulle løsrives fra England. Folket ville frihed, lighed og broderskab. De ville have selvbestemmelse og derfor opdelte de staten i tre dele: den udøvende, Dømmende og lovgivende magt som skulle være adskilt af hensyn til den enkleste borgers retssikkerhed.
1. hypotese, økonomisk tilstand
Frankrig var inddelt i 3 stande. 1. og 2. stand (de gejstlige og adelige) var de privilegerede. 3. stand var bønderne, som var de uprivilegerede. De privilegerede havde visse fordele, bl.a. skulle man tilhøre adelen eller gejstligheden for at få del i en række betydende embeder, pensioner og bevillinger. Der var også de såkaldte seigneurprivilegier, som er en fællesbetegnelse for de rettigheder, som herremændene havde over bønderne. 1. og 2. stand skulle heller ikke betale direkte skatter, så stort set hele skattetrykket lå hos 3. stand.
Kilde: Hvad er trejdestand?
Abbed Joseph Sieyés taler på vegne af trejdestand. Han kan være påvirket af sine egne ønsker om at komme højere op i det gejstlige hierarki, grundet at han ikke er aristokratisk. Førstehåndskilde. Farvet!!
Han vil frem til at tredjestandens 4 områder skal regere, da disse 4 områder, har alt hvad et land behøver. De 4 områder er: Landbrug, forarbejdelse af landbruget, mellemhandlere, service-erhverv og videnskab.
De privilegerede er ikke til gavn for tredjestanden, da de kun tænker på deres egen sag og velstand. Den asymmetriske magtbalance fører til en forekommende revolution, fordi 200.000 bestemmer over 25 millioner.
Men inden for de enkelte stande var der også store skel mellem top og bund. (Højgejstlighed – forarmet sognepræst, storbonde – proletariatet).
Frankrig fik slet ikke nok penge ind i statskassen, som hvis de også havde beskattet de rige. Men kongen ville ikke pille ved skatten, da han nærmest købte sin magt af de rige. Det begyndte dog at gå op for kong Ludvig og hans ministre at dette ikke var holdbart og det eneste, som kunne redde Frankrig var en reform, som ændrede skattevæsnet, men her sagde kirken og adelen nej. Da situationen blev mere og mere presset i Frankrig, uden tegn på forbedring, så kong Ludvig og hans ministre som den eneste udvej en stænderforsamling.



žVi kan konkludere at Frankrig skiftede styreform på grundlag af 3. standens oprør mod det kapitalistiske samfund, samt at både Marx ((marxismen)og Davies' teori er gældende.