Vejene var i 1700-tallet dårligere end i romertiden, så landtransporten var ikke særlig effektiv. Det var først omkring 1800-tallet, man for alvor begyndte at udbedre vejnettet med grusbelægning. Derefter indsatte man diligencer, som kørte både med passagerer og varer efter en fastlagt tidsplan.

Den første jernbanestrækning blev indviet i 1829 fra Liverpool til Manchester.
Jernbanen blev hurtigt populær, og i 1850 var der bygget 10.000 km jernbane.
Dette betød både transport af flere varer og transport med en stor hastighed. Jernbanen var dog mest effektiv på korte strækninger, mens søtransport var langt mere effektivt på længere strækninger.

I 1807 havde amerikanerne fået en dampmaskine til at trække en hjuldamper, men i de første mange årtier kunne dampmaskinerne kun konkurrere med sejlskibene på kortere ruter.